Junta!

Spillerne repræsenterer forskellige familier i Republica de los Bananas. Hver spilrunde består af mellem 7 og 9 faser: der trækkes kort, præsidenten fordeler roller, udenlandsk bistand trækkes, præsidenten foreslår et budget, som der stemmes om, spillernes opholdssteder vælges, der udføres attentatforsøg, banken kan være åben eller lukket, der kan opstå et kup med efterfølgende konsekvenser, og derefter begynder næste runde. Spillet vindes af den spiller, der har flest pesos på sin schweiziske bankkonto, når pengene slipper op.

Spillet er beregnet til 4 til 7 spillere (selvom der findes varianter til 2 og 3 spillere). En præsident på livstid (El Presidente) vælges og fordeler derefter roller til alle andre spillere. Afhængigt af deres embede og de kort, de har på hånden, råder spillerne over et vist antal stemmer. Disse er vigtige både ved valget af El Presidente og ved de efterfølgende afstemninger om præsidentens budgetforslag.

Budgetfasen starter med, at præsidenten trækker 8 pengekort med billedsiden nedad fra pengebunken (kortene har værdier fra $1 til $3) og foreslår en fordeling af pengene. Ikke alle spillere bliver nødvendigvis inkluderet i budgettet, og beløbene bestemmes helt af præsidenten. Præsidenten kan også hemmeligholde udenlandsk bistand.

Spillerne kan forsøge at myrde hinanden – inklusive præsidenten – ved at gætte, hvor målet befinder sig blandt fem mulige lokationer. Spillere, der lykkes med et attentat, overtager offerets penge, som ikke er blevet indsat i banken. Kun penge, der er sat ind på spillerens schweiziske bankkonto, er sikre, og den eneste måde at komme til banken på er at overleve attentatfasen. Spillere, der bliver myrdet eller dræbt, vender blot tilbage som et andet medlem af deres familie og starter igen med nye kort, men de beholder familiens penge, som allerede står på den schweiziske bankkonto.

Hvis spillerne er utilfredse, ser en fordel eller blot har lyst – og der findes en “kup-undskyldning” – kan de starte et kup. Under et kup kæmper spillerne med deres væbnede styrker om kontrollen over flertallet af de fem magtcentre. Oprørerne kontrollerer de styrker, der hører til deres tildelte rolle før kuppet (f.eks. hær, flåde eller luftvåben), mens de præsidenttro spillere forsøger at holde magtcentrene under kontrol, indtil kuppet er afsluttet. Ved afslutningen af hvert kup stemmer de spillere, som kontrollerer magtcentrene, om de støtter præsidenten eller juntaen. Det afgør, om præsidenten forbliver ved magten, eller om juntaen overtager og vælger en ny præsident. Og nogen bliver sendt til eksekutionspelotonen.